VI TROR PÅ, AT DER ER HÅB FOR ALLE
I 2022 røg over 200.000 danskere i fængsel.
Ifølge statistikken vil to tredjedele af dem igen ende bag tremmer indenfor 2 år – med store menneskelige, samfundsmæssige og økonomiske konsekvenser til følge. Samtidig mangler samfundet udenfor fængselsverdenen indblik i, hvordan det påvirker et menneske at have siddet i fængsel. Den udvikling skal vi have stoppet.
FREE INMATE er et exit-fællesskab, der ønsker at give tidligere indsatte et tilbud om en ny start og et fundament for en sund og bæredygtig fremtid.
Det er derfor FREE INMATEs erklærede mål gennem fællesskaber og mentorordning – i forlængelse af Alpha-arbejdet i fængslerne – at støtte og inspirere tidligere indsatte og deres familier samt at pege på Jesus som en solid vej til en ny start efter løsladelse. Fordi vi tror på, at ingen er udenfor håbets rækkevidde!
På den baggrund ønsker FREE INMATE et tæt samarbejde med kirker, menigheder og kirkelige fællesskaber,
så vi sammen kan styrke og udvikle vores fælles projekt, så FREE INMATE bliver en velsignelse for den enkelte
og samfundet som helhed.