Vi ønsker at vise tidligere indsatte og deres pårørende, at Jesus elsker dem. Vi ønsker at vise dem den samme kærlighed, som Jesus selv ville have vist dem, hvis Han stadig var fysisk til stede hér på jorden. Den kærlighed, Han har til “hele” mennesket. Legeme, sjæl og ånd.
Jesus byder os mennesker at være “Gud med hud på”. Og det er årsagen til, at FREE INMATE overhovedet eksisterer: For at støtte løsladte og deres pårørende, mens vi vandrer sammen med dém. Side om side.
Det kan vi kun gøre, hvis der er nogen, der løfter de løsladte, deres pårørende, de frivillige, os og hele arbejdet. Og omringer os alle i bøn.
“HAN (Gud) vil give sine engle befaling om at beskytte dig på alle dine veje”